Anno-Art 

 

 

Tilbage til "behandlinger"

HVAD ER HEALING?

 

Healing betyder at gøre hel.
Enkelt fortalt, er healing en af verdens ældste behandlingsformer, der kendetegnes ved, at healeren tilfører klienten "energi" ved simpel håndspålæggelse. Denne "energi" stimulerer immunforsvaret og genetablerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Ved en healing afbalanceres kroppens chakra/energi-centre, og fylder dig op med frisk energi. Dermed vil du typisk opleve en indre ro, større velvære, overskud og overblik bagefter.

 

Vi kender alle udtryk som "Det har jeg ikke energi til", "det vil jeg ikke bruge energi på" osv. Vi er i grunden bevidste om, at der findes en form for energi i kroppen. Men vi forsømmer ofte at holde øje med, hvordan denne energi bruges, og om vi "tappes" unødigt. Dette bevirker ubalance i kroppen. Ubalance i kroppen bevirker oftest sygdomme af den ene eller anden art. Udmøntet i fysiske eller psykiske symptomer.

En simpel sammenligning kan være, at kroppen og sjælen virker som et batteri på en bil. Når tingene kører normalt, tilføres normal energi - batteriet oplades kontinuerligt. Ved ubalance, så som negativ tænkning eller negativ påvirkning, aflades "batteriet" og der er behov for tilførsel af ny energi. På bilens batteri sætter vi opladeren til, på mennesket tilfører healeren energi ved håndspålæggelse.

 

Hvordan foregår det/ Hvad sker der?

Vi Starter med en kort snak om dig og dine forventninger, og jeg forklarer, hvad der skal ske. Bagefter ligger du på briksen med et tæppe over dig, slapper af og nyder processen, mens du modtager healingen.

Det der rent faktisk sker, er at jeg arbejder med universets energier. Under healingen kommer der forskellige hjælpere til fra "den anden side". Du vil måske mærke kulde, varme, små bobler, "bølger" eller "kriblen.

 

Jeg behandler altid hele kroppen!

Dvs. at der bliver "ryddet op, gjort hovedrent og lavet et indvendigt eftersyn" hver gang. Kroppen bliver afbalanceret og fyldt op med energi.

 

Efter en gang healing hører jeg tit folk sige, at de føler sig "tung" - på en god måde - da de er fyldt op med energi. At de føler en utrolig indre ro, "tom" i hovedet, da der er ryddet op i tankemylderet. Nogen bliver trætte (rolige), andre friske og nogen tørstige efter healingen. Det er altsammen normalt.

 

Reaktionerne er forskellige, da vi alle er forskellige, og det er forskelligt, hvad healingen går ind og rammer. Fælles er dog, at du hurtigt vil mærke velvære, glæde og overskud.

 

 

 

    

Jeg har haft mange folk på briksen, der trængte til et mentalt løft pga. stress og depression og andet tungsind og uoverskuelige situationer (f.eks. kærestesorg, skilsmisse).

De er alle gået herfra med et taknemmeligt smil, farve i kinderne og liv i øjnene. Og det betyder meget mere for mig end alverdens diplomer ;-)

 

Healingen tager ca. 1 time (45-65 min).
Beregn ca. 1½ time til hele forløbet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anno-Art.dk v/Annette Olsen